Anbefalinger fra ledere og nøglepersoner samt mentees

Daglig leder med stress:

Det er helt fantastisk, hvordan du kan se igennem alt det der foregår, og blandt meget andet give mig præcis det rygstød jeg har brug for i enhver situation. Jeg er efterhånden fuldstændig overbevist om, at du har overnaturlige evner! Dit skriv var lige hvad jeg trængte til. Har læst og genlæst og dermed fået så meget ro på, at jeg tror jeg kommer til at sove ordentligt i nat. Takker guderne for, at vores livsveje pludselig krydsedes igen, at du valgte at træde ind i mit liv og hjælper mig til at genfinde mening, retning og troen på mig selv. Nu kan dagen bare komme an."

Citat: Eva, daglig leder af stor fond

Susanne, medhjælpende hustru fik mere indre ro

Jeg har fulgt et 8 ugers yoga og mindfulness mod stress forløb hos Jeanne i foråret 2019.

Fra første gang jeg mødte Jeanne har jeg haft tillid til, at hun kunne vise mig  en vej ud af stress'en. Og det har hun gjort.

For mig har yogaen og de øvelser Jeanne har lært mig været en kæmpe hjælp. Det har været dejligt at opleve, at når det føles, som om ens krop lever sit eget liv, så er der rent faktisk noget, man selv kan gøre selv for at få det bedre. Yoga og meditation er nu takket være Jeanne en del af mine daglige rutiner.

Det har været befriende at tjekke ind til den ugentlige yoga/mindfulness/meditations klasse sammen med andre i samme situation og føle sig taget af af et menneske, der ved, hvad det handler om, fordi hun selv har været der.

En anden væsentlig del af forløbet har for mig været det nærvær, hvormed Jeanne har haft blik for de individuelle problemstillinger, vi hver især har haft, og på kærlig vis guidet os i forhold til dem.

Man kan ikke kan tænke eller tale sig ud af stress. Man skal have sin krop med. Men derudover skal man i processen også have en person man har tillid til. Det er altafgørende, og jeg ønsker Jeanne alt det bedste i sit ønske om at hjælpe stressramte, for det er hun virkelig fantastisk til.

Udtalelse fra min tidl. chef gennem hele to ansættelsesforløb

"Du er den fødte mindfulness og stress coach, med dine værdier, din empati og din omfattende baggrund, fagligt som menneskeligt."

Peter Kauffeldt, tidl. direktør for Scleroseforeningen og Ældre Sagen.

Maibritt, teamleder fandt sig selv

Jeg vil gerne fortælle, hvordan jeg er nået til der, hvor jeg er nu. Det har været en rejse til steder i mig selv, hvor jeg ikke har været i flere år. Og det har gjort ondt undervejs og gør det stadig, men jeg er endelig nået til et sted, hvor jeg er begyndt at tro på, at jeg kommer ud på den anden side i en gladere version end jeg har været i mange år, men det er nok nemmere at fortælle det end skrive det :-).

Jeanne har ramt mig med sin omsorgsfuldhed og hendes tilgang til det hele menneske, og fordi mit højeste ønske helt fra, da jeg startede min rejse, var (er) noget så simpelt (og dog så svært) som at leve i nuet og være nærværende i mit eget liv. Jeg synes Jeannes undervisning rammer så spot on, og det har helt sikkert været medvirkende til, at jeg har rykket mig fremad.

Anne Concalves, mentor i Yoga mod Stress

”Du har så meget guld at dele med verden, at du faktisk ikke kan være bekendt at gemme dig - så bare se at komme ud med det, ud med dig.”

 

 

Krista, kundekoordinator fandt sig selv igen via kroppen

Jeg har fulgt et forløb hos Jeanne i foråret 2019 mod stress. Jeg har haft stress i gennem noget tid og måtte gøre noget for mig selv og min krop. 

Min krop var ikke til at kende og alting var bare svært.

Da jeg kontaktet Jeanne, var det som om hun kendte mig på forhånd. Imødekommende, venlig og gav sig tid til at tale med mig. Jeg var sikker på, at det forløb måtte jeg prøve.​

Det har været helt fantastik - for mig har en ny verden med yoga og meditation åbnet sig. Jeg har fået nogle gode redskaber med mig, Jeanne har været ved min side hele tiden, hvis jeg havde brug for det. Mødt mennesker der var i samme situation som mig, og som rent faktisk forstod hvordan jeg havde det.​

Jeg kan varmt anbefale Jeanne – hun har hjulpet mig og jeg er på vej…​

Aase Kristensen, Kreativ Yoga - den dygtigste og mest inspirerende yogalærer og mentor gennem 20 år

Uddannede dig som yoga lærer for 20 år siden, og lige siden har vi haft tæt kontakt.

Det har været en glæde for mig at se, hvor godt du passer ind som underviser og coach. Selv jeg har haft glæde af det, da jeg senere hen fik angst. Det ER smaddergodt, at du ER så omsorgsfuld over for klienter og elever, så de føler sig trygge og godt tilpas. Senere blev du censor hos Kreativ Yoga, og mange aspiranter nød godt af dine altid velmente og rosende ord. Det har de taget med på vejen. Ligeledes betyder det meget, at du selv har prøvet at være stress ramt. Det er svært for udenforstående at sætte sig ind i; det kan du til fulde. Det er en god kombination: erfaring, nærvær, mindfulness og yoga, det skaber resultat, og jeg ved du ER fantastisk til netop det. Dine klienter ER i de bedste hænder, når de søger hjælp hos dig. Jeg ER helt misundelig på dem.

Yoga lærer og uddanner gennem 40 år  Aase Kristensen, Kreativ Yoga

Karin, stressramt blev klogere på sig selv

Fra evalueringsskema fra både 1:1 sessions og hold: "Jeg vil helt klart give dig mine varmeste anbefalinger, da man kan mærke, at du ved hvad du arbejder med, og du brænder for at hjælpe den stressramte, der kommer til dig. Man føler sig i kompetente og trygge hænder, og får gennem dig redskaber til at komme ud af stressen og blive klogere på sig selv og sin krop.”

Camilla, socialrådgiver Et personligt forløb

"Jeg har fulgt et 1:1 mindfulness kursus hos Jeanne. Det strakte sig over 10 gange.

Jeanne var hele tiden opmærksom på at tilpasse forløbet min personlige situation. Det gjorde, at jeg fik rigtig god mulighed for at afprøve principperne i mit eget tempo. Vi havde tid til repetition og tid til at tale om det der var kommet i vejen, hvis jeg ikke havde nået vores aftalte mål fra gang til gang.

Jeg var ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at Jeanne kunne bistå mig i at komme succesfuldt igennem forløbet.

Jeanne besidder mange kompetencer. Mindfulness lærer, mange år som yogalærer og censor. Hun har høstet store erfaring som leder og som medarbejder omkring arbejdsbelastninger, stress og virksomhedskultur. Om medarbejder pleje. Om at passe på sig selv i en hektisk hverdag, hvor arbejdsliv og privatliv skal balanceres. Om at tage time-outs og komme ned i gear.

Jeanne er omsorgsfuld, lyttende, rummelig, meget kreativ i sin undervisning og er god til at udfordre, hvor hun mærker/fornemmer at skoen trykker. Måden hun udfordre en på er ved at bringe sig selv og egne erfaringer i spil.

Når Jeanne siger, at hun ved hvordan det er at være i mange forskellige svære situationer og dilemmaer, så er det fordi hun selv, igennem livet, har stået i lignende situationer. Hun ved hvad hun taler om.

Hun blev en meget tryg base for mig uden på noget tidspunkt i forløbet at miste sin professionalisme eller miste den vej vi skulle gå for at komme succesfuldt igennem forløbet og i mål.

Jeg kan på det varmeste anbefale Jeanne og hendes kompetencer."